""

litteraTUREN GÅR TIL

30.05.20
Er din udenlandsferie aflyst, og har du brug for at komme lidt væk fra en hverdag præget af Corona-regler og delvist lukkede landegrænser?

Så rejs med litteraturen til andre tider, steder og verdener, når vi hver mandag anbefaler et nyt litterært rejsemål under navnet ”litteraTUREN GÅR TIL”.

Du skal ikke forvente en ganske almindelig boganbefaling. Som navnet antyder, har vi i stedet fundet inspiration i ”Turen går til”-bøgerne, med alt hvad de indeholder af information om shopping, overnatning, seværdigheder, mad og drikke, oplevelser og meget, meget mere.

Det er en sjov og anderledes måde at læse om og rejse med litteraturen på. Og det bedste er: Du kan trygt tage afsted uden at rejse dig fra sofaens dyb og uden at bryde diverse Corona-råd.

God rejselyst!