Lånerkort

Sådan får du et lånerkort på Rødovre Bibliotek

Sådan bliver du registreret som bruger

For at låne, reservere og forny bøger, musik og andre materialer, skal du være registreret som bruger.
Dit lånenummer (cpr-nummer) og din pinkode er din indgang til bibliotekets selvbetjeningsautomater, din lånerstatus (min konto) på hjemmesiden og til bibliotekets digitale tilbud. Du skal være opmærksom på, at der er nogle af bibliotekets tilbud, du kun kan benytte, hvis du bor i Rødovre Kommune.

Sådan bliver du låner på biblioteket

Du kan oprette dig som låner med MitID/NemID ved at følge dette link.

Du kan også blive låner ved at møde op på biblioteket med dit sundhedskort. Du kan blive indmeldt som låner ligegyldig hvilken kommune i landet, du kommer fra.

Lånerkort til børn under 18 år

Vil du have lavet et lånerkort til dit barn, kan du udfylde en elektronisk samtykkeerklæring via dette link og underskrive mit MitID. Dit barn kan få et fysisk lånerkort, næste gang I kommer på biblioteket. Barnets sundhedskort fungerer også som lånerkort. Du kan også komme på biblioteket og indmelde dit barn. Dette kræver, at du udfylder en fysisk indmeldelsesblanket. Blanketten kan du finde her på vores hjemmeside. 

Får jeg et lånerkort?

Sundhedskortet fungerer som dit lånerkort. Din konto er personlig, og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det. Værnepligtige, samt personer med midlertidige ophold i Danmark, skal vise enten pas, kørekort, diplomatkort, militærkort eller white card.

Hvis du skifter e-mail eller telefonnummer, skal du oplyse det til biblioteket eller opdatere dine oplysninger via hjemmesiden her. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at komme forbi og spørge bibliotekets personale.