Tegn og fortæl

15.11.21
​​​​​​​Kom med ind i tegneseriens verden

Dyk ned i tegneseriernes fascinerende og spændende univers sammen med illustrator Clara Jetsmark. Tegneserier kan være en anderledes og fascinerende måde at læse på, fordi historierne fortælles i kombinationer af tekst og illustrationer. Men hvad sker der egentligt, når ord og tegning sættes sammen og hvordan kan man tegne en fed fortælling? På denne workshop sætter vi ord på tegninger og tegner til ordene. 

I løbet af dagen får du en introduktion til tegneseriens mange egenskaber, og hvordan tegneserier bliver brugt og skabt på tværs af kloden. Du får også hands-on opgaver, hvor du selv får lov at udforske, hvordan man laver en tegneserie.

Du behøver ikke være god til at tegne, men skal være nysgerrig på tegneserier og det at tegne. Du bliver guidet af Clara Jetsmark undervejs, og hun giver en masse fif til, hvordan man kan fortælle fede historier gennem tegninger. 

# Visuelle fortællinger - Brug hænderne - Stories i billeder og lyd - Skriv, skriv, skriv.

Underviser er Clara Jetsmark, Illustrator og tegneserieskaber, udannet Grafisk Fortæller fra Animations skolen i Viborg. 
Se mere på: @clarajetsmark eller http://www.clarajetsmark.com/ 

Praktisk info:

Sted: Hvidovre Bibliotek, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre. Vi mødes ved hovedindgangen.
 

Tid: 9-14

Tags