GameShop

07.03.22
Hvordan fortælles historier i spil? Og hvad kan gaming have med litteratur at gøre?

I alle spil og i al gaming er der en fortælling. Uanset om du smadrer monstre, nusser om din bondegård eller kyler vrede fugle efter irriterende grise, så er der en fortælling i og på spil. Men hvordan fortæller et spil sin historie, og hvad er egentlig forskellen mellem en fortælling i et spil i forhold til i en bog eller en film? 

Dit kodeord på dagen er interaktion, og i løbet af hele dagen er dine handlinger som spiller med til at forme fortællingen. 
På denne "playshop" skal vi sammen udforske, hvordan handlinger i spil former os som spillere, men også spillets handling. Undervejs undersøger vi i fællesskab, hvordan alle spil er et spilbart "system", der rummer budskaber, meninger og holdninger. 

Gennem fire missioner skal vi alt fra at spille digitale spil, som du med garanti aldrig har prøvet før, til at spille spil der blander fysiske brætspil med de digitale skærme i sin fortælling. 

# Digital- Visuelle fortællinger - Interaktive fortællinger - Gaming/spil.

Praktisk info:

Sted: Dream gaming, Rødovre Centrum indgang i kælderen i nærheden af føtex

Tid: 9-14

Thomas Vigild 

Hej! Jeg hedder Thomas, og er spildesigner, foredragsholder og journalist samt anmelder.

Jeg har skrevet om spil og teknologi for Politiken siden 1991, og i dag selvstændig spildesigner i firmaet HV?M (www.hvem.nu), der specialiserer sig i fysiske gådejagter i by- og museumsrum. Jeg var med til at grundlægge linjen for Spiludvikling på Vallekilde Højskole i 2010, og elsker ALT med gåder, spil og brætspil, så er i dag også juryformand for den danske kritiker-baserede brætspilspris Guldbrikken (www.guldbrikken.dk). 

Dream Gaming Center er placeret i indkøbscenteret Rødovre Centrum.


Dream Gaming
Rødovre Centrum 97
2610 Rødovre

Du finder Dream lige nedenfor rulletrapperne foran Føtex.

 

Tags