Den første kærlighed ❤❤❤ - til musik

12.08.21
Vi har interviewet bibliotekets ansatte om "Den første kærlighed ❤❤❤". Hver fredag kan du læse en ny kærlighedshistorie, og denne uge kan du møde Lis, der deler sin historie om hendes første kærlighed til musik.

Lis' første kærlighed til musik udsprang af Vesterbros Ungdomsgård. Det var Kattejammerrock, Bob Dylan, Joan Baez, Bruce Springsteen, Elvis Presley

Lis fortæller: ”Jeg har gået i skole på Matthæusgade på Vesterbro og mange af mine klassekammerater og min søsters klassekammerater var med i Vesterbros Ungdomsgård. De var på ture og ude og optræde og lavede plader de sang og øvede i skolegården på melodierne, så jeg elsker den musik. Det er børn jeg kender, som er på de pladeomslag. Det er lidt sjovt.

I mine slut 20er hørte jeg meget Bruce Springsteen, Bob Dylan, Joan Baez og de andre store. Jeg stod også i kø i centeret for at købe Springsteen-billetter til Idrætsparken. Jeg var fuldstændig vild med Springsteen – det er god musik, og man bliver glad i låget. Vi hoppede og dansede og sprang rundt til koncerten i parken, der var en mindeværdig oplevelse.”

Du kan reservere Lis' første kærlighed herunder. 

Materialer