Den første kærlighed ❤❤❤ - poesi for voksne

10.06.21
Vi har interviewet bibliotekets ansatte om "Den første kærlighed ❤❤❤". Hver fredag kan du læse en ny kærlighedshistorie, og denne uge kan du møde litteraturformidler Rasmus, der deler sin historie om den første kærlighed til poesi.

"Som mange andre stødte også jeg på Henrik Nordbrandts poesi første gang i gymnasiet. I dansktimerne skulle vi analysere flere af hans digte, og specielt ét 'Digt om fortvivlelse fra samlingen Drømmebroer' nærmest brændte sig fast i mig. 

Det er på én gang simpelt og komplekst, og det står stadig klart for mig som noget nær topmålet for, hvad man kan bedrive med det danske sprog. 
Nordbrandt er i det hele taget en mester i at kunne skabe den slags sprogbilleder.

Jeg har sidenhen læst langt størstedelen af hans forfatterskab, og jeg ser meget frem til også at få læst hans helt nye digtsamling 'Så en morgen'."⁠

- Rasmus, Voksenudlånet

Læs Rasmus anbefalinger og find mere af hans yndlings poesi herunder.

Materialer