Lav en professionel rap - Køb et koncept

30.05.21
Lær at rappe af de to erfarne ordjonglører Elbanovic og Mund de Carlo, kendt fra bl.a. MC's Fight Night, Rap Slam m.m., så du kan indspille din egen rap med producer Milad Genius

Til workshoppen giver rapperne smagsprøver på, hvordan rap kan lyde, men endnu vigtigere vil de lære fra sig, så du selv kan blive en dope rapper. Det er ligemeget, om du allerede rapper selv, eller om du er nybegynder - alle kan være med, og undervisningen møder dig på dit niveau. Undervisningen har fokus på rytme, rim og at udtrykke sig selv i en raptekst, og når du har lavet din egen rap, skal den selvfølgelig indspilles. Det står Milad Genius for, der har samarbejdet med bl.a. Clemens, så du kan gå hjem med din professionelle rap.

Varighed 2 x 5 timer for op til ca. 25 elever. Vi kommer ud med alt nødvendigt udstyr. 

Workshoppen er fleksibel, og den kan fx gøres uden indspilnings-elementet, hvor den kan afholdes over én enkelt dag med to rappere.

Lyder det spændende? Tag kontakt - så skræddersyer vi en workshop, der passer jer.