
litteraTUREN GÅR TIL: Alcatraz 2.0
Rejsemål |
Alcatraz-øen i San Francisco-bugten. |
Overnatning |
I efterladte huse på Alcatraz 2.0 – men husk at gennemgå dem grundigt, inden du lægger dig til at sove. Der kan gemme sig en (offentligt ansat) seriemorder i skyggerne. |
Fly og transport |
Båd eller helikopter ud til øen. |
Mad og drikke |
Hvad du nu kan få i købmanden (når du er kommet forbi klamme Rodrigo, der sidder i kassen). Der er hovedsageligt frosne færdigretter til én person og lidt frugt. Du kan også smutte forbi isbutikken I Scream og få en kold forfriskning. |
Seværdigheder |
Seriemordernes kill rooms. Tag fx med i Prince Slycers morderiske labyrint, eller hvad med Gassy Als ildelugtene pavillon. |
Lokalt dyreliv |
Elektroniske krager med kameraer, der holder øje med enhver bevægelse. |
Steder at gå ud |
Fitnesscentret og isbutikken I Scream |
Grønne områder |
Kystlinjen med klippevægge og skumsprøjt. Den er desværre ikke en flugtmulighed, da havet omkring øen er fyldt med blodtørstige hajer. |
Ting du bør tage med |
Når du har været igennem din retssag og er blevet (uskyldigt?) dømt for mord, når du næppe at tage noget med dig, inden du bliver bedøvet og fragtet til øen. |
Sådan kommer du rundt |
Du kan kun gå rundt på øen. Eller løbe. |
Godt at vide |
Intet dårligt finder sted på Alcatraz 2.0, uden at der er kameraer til stede. |
Oplev også |
Den nordlige spidst af øen, hvor der før i tiden blev oprenset radioaktivt affald. Nu er der er fuldstændig overgroet og forladt – og vigtigst af alt: Ingen kameraer! |
Shopping |
Postman udvælger alt dit tøj, men hvis du er heldig, kan du i fitness centret finde lidt tøj tidligere indsatte på øen har efterladt. |
Lokalbefolkning |
Andre dødsdømte mordere. |
'#SeEtMord' af Gretchen McNeil kan lånes på biblioteket og som ebog og lydbog.