foto af online betaling

Ændringer i betaling af gebyrer og erstatninger d. 1. december 2021

22.11.21
Fra 1. december 2021 kan du ikke længere betale gebyrer og erstatninger på biblioteket eller via vores digitale services. De skal betales via "Mit Betalingsoverblik"

Fremover bliver gebyrer og erstatninger varetaget af Opkrævningen i kommunen, som sender en faktura til din digitale postkasse. Du skal betale fakturaen i "Mit Betalingsoverblik" eller via indbetalingskortet, som du får tilsendt.
Vi sender en faktura med almindelig post til de borgere, som er fritaget for digital post.

Efter 1. december 2021 skal alle mellemværender betales i Mit Betalingsoverblik. Har du et mellemværende fra før 01.07.19 skal det fortsat afregnes på biblioteket.

Under din lånerstatus kan du se, hvor dine mellemværender skal betales.

Vi har samlet en række spørgsmål og svar på siden rdb.dk/betaling

Har du spørgsmål til dine mellemværender?

Hvis du har spørgsmål til gebyrer og mellemværender i fakturaen, skal du ringe til biblioteket i åbningstiden på tlf. 3637 9700.

Har du spørgsmål til betaling eller Opkrævningen kan du kigge på rk.dk eller henvende dig til borgerservice på Rødovre Kommune.