Mød forfatter Ditte Holm Bro på Islev Bibliotek d. 28. februar kl. 19

12.02.24
Vær med, når forfatter Ditte Holm Bro kommer på besøg og fortæller om sin anden roman med den meget lange og spændende titel ’Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler’.

Bogen er en poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark. Handlingen centrerer sig om Valborg, der af fattigdom og desperation drives til at give sit barn fra sig til veninden Johanne. Syv år senere mødes de to kvinder igen på en enkelt skæbnesvanger decemberdag, og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Samtalen faciliteres af litteraturformidler Rolf Sparre Johansson.

Køb din billet på biblioteket eller via hjemmesiden. Pris: 50 kr.

Tags
Materialer