
Den første kærlighed ❤❤❤ - brætspil for familien
"I min barndom spillede vi utrolig mange af de klassiske spil som 'Ludo', 'Uno', 'Matador' og en masse kort- og terningespil. Jeg tænkte aldrig over det som kærlighed, for det var jo bare en helt naturlig del af vores ferier og familiehygge, som vi brugte utrolig mange timer på sammen.
En dag ændrede mit forhold til spil sig drastisk, for jeg var hjemme hos en veninde, der hev 'Myretuen' frem til vores legeaftale. Det var simpelthen noget helt helt andet. Det var sjovt, spændende, fyldt med taktik målrettet min barnehjerne og det gav mig et nyt syn på, hvad brætspillene kunne. Jeg faldt pladask og forelskede mig hovedkulds i brætspil - jeg har elsket dem lige siden.
Jeg mødes stadig med de mennesker, som jeg er vokset op med for at spille brætspil. Nu spiller vi i stedet spil som 'Unstable Unicorns' og 'When I Dream'."
- Sara, Børneudlånet
Find Saras anbefalinger og brætspil der minder om herunder.