Læsekredssæt til selvkørende læsekredse

På biblioteket råder vi over flere sæt bøger til læsekredse. 

Et læsekredssæt består af 10 eksemplarer af en bog. Er I interesserede i anmeldelser og forfatterportræt kan dette også følge med. Sættene lånes kun ud til læsekredse. 

Kunne du tænke dig at låne et læsekredssæt, så send en mail til bibliotekar@rk.dk.

Aidt, Naja Marie: Sten, saks, papir (2012)
Sten saks papir af Naja Marie Aidt er forfatterens første roman. Den danske forfatter Naja Marie Aidt er vinder af Nordisk Råds litteraturpris og er kendt for sine noveller og digte, der kredser om det moderne liv, og hvordan mennesker lever og kommunikerer med hinanden. Nu er hun så klar med sin første roman Sten saks papir, som skildrer mænd og den vestlige kulturs myter om mænd, fædre og sønner. Det er en stor roman om kærlighed, jalousi og hævn og om poesien som helende kraft.

       

Andersen, Henrik: Beskyttelseszonen (2011)
Hvorfor flytter familien Nørskov hele tiden? Da Martin bliver professionel fodboldspiller i Hansa Rostock, undersøger han moderens fortid i DDR. Men sommeren 1979 spirer en fornemmelse af, at noget ikke står rigtigt til. Da indtræffer en katastrofe, som bliver et vendepunkt i hans liv.

       

Askov, Stine: Katalog over katastrofer (2020)
Fortælleren er en ung kvinde, der er blevet smidt ud af sin (pige)kæreste. Hun flytter hjem i præstegården til faderen. Med megen selvironi berettes om den dominerende mor, byture med veninden og besøg hos lægen.

Bengtsson, Jonas: Sus (2017)
Sus er 19 år, ligner en 12-årig og bor i en social ghetto. Hun hader sin far, ryger sine daglige joints og begynder at sælge hash for at kunne købe en pistol. Men så er der lige katten, Adrian i kørestolen og den nye fyr i blokken.

Beck, Hanne Richardt: For enden af perronen (2018)
Ulykkelige, berusede, midaldrende Peter står på perronen, klar til at gøre en ende på det hele. I tilbageblik får vi historien om hans ungdom og voksenliv.

Bengtsson, Jonas: Et eventyr (2011)
Socialrealistisk roman om dansk virkelighed anno 1986-2000, hvor en dreng udvikles til ung mand under påvirkning af en anarkistisk far, der på flugt fra fortiden, i eventyrets ramme, og med den kærlighed han evner, søger at lære sin søn om livet.

Brunn, Lisbeth: Det du mister (2011)
Efter at være blevet gravid med to tilfældige mænd, bliver Marie midt i 1960'erne gift med Villy. De har ikke meget at sige hinanden, og mens Villy kun tænker gårdens drift, bliver Marie mere og mere frustreret.

Clark, Mathilde Walter: Lone Star (2018)
Da Mathildes stedfar dør, sætter det tanker i gang om hendes biologiske far fra Texas, og hun går i gang med at skrive den bog om sin far, som hun altid har vidst, at hun skulle skrive.

Colling Nielsen, Kaspar: Den danske Borgerkrig 2018-24 (2013)
Danmark i fremtiden. I 2018-24 raser borgerkrigen med drab, selvtægt, sammenbrud og kaos til følge. 450 år senere fortæller rigmanden, der ved hjælp af stamceller stadig er i live, om sine tanker, tab og oplevelser til sin talende hund og lever samtidig et tumultarisk og dekadent liv i rigdom sammen med venner, som løbende fortæller hinanden utrolige historier om psykisk syge bjørne og meget mere.

Fastrup, Karen: Hungerhjerte (2018)
Selvbiografisk roman om personlighedsforstyrrelsen borderline. Karens psykiske sygdom eskalerer og hun bliver indlagt på et psykiatrisk center. Med klip til barndomshjemmet i 1970'erne fortælles om at være i terapi.

Foss, Kristian Bang: Døden kører Audi (2012)
Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar. Waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko så han kan blive kureret for alle sine lidelser, men turen går ikke helt som planlagt.

Foss, Kristian Bang: Frank vender hjem (2019)
Frank, fra en fattig arbejderfamilie, møder på universitet Thea, der kommer fra en rig familie. De bliver kærester og venter barn. Kort inden termin forsvinder Frank, og da han kommer hjem er det med en meget usandsynlig historie.

Friis, Agnete: Sommeren med Ellen (2017)
Jakob får et opkald fra en gammel bekendt fra en fjern fortid. Det får ham til at rejse tilbage til Østjylland hvor han voksede op. Samtidig klippes der tilbage til sommeren 1978, hvor den unge Jakob oplever en vild sommer - grunden til at han nu kommer tilbage.

Gazan, Sissel-Jo Reid: Svalens graf (2013)
Krimi. Den ansete professor i immunologi og infektionssygdomme, Kristian Storm, har tilsyneladende begået selvmord, men kan det virkelig passe? Hans forskning stod over for et stort gennembrud. Hans assistent, Marie Skov, får overbevist kriminalkommissær Søren Marhauge om at sagen bør tages op igen.

Gejl, Trisse: Siden det blev for pænt (2011)
Trisse Gejl beskriver i sin anmelderroste roman Siden det blev for pænt, forfatteren Trine Vedels liv. Trine er i dyb krise, fordi hendes privatliv hænger i laser, hvilket påvirker hendes evne til at skrive. Stadig mere desperat forsøger hun at genvinde sin værdighed.

Hassan, Yahya: Yahya (2013)
Digte der med vrede, indignation og stor sproglig kraft sætter ord på hvordan det er at vokse op i en ghetto, hvor vold, svigt og kriminalitet er en del af virkeligheden.

Helle, Helle: De (2018)
Lolland i 1980'erne, med en 16-årig piges blik fortælles om hverdagen på gymnasiet og hjemme i lejligheden sammen med moren. Om alt det de kan dele, men også om morens sygdom og det, der ikke findes ord for.

Helle, Helle: Hvis det er (2014)
To løbere render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen i den vilde danske natur.

Helle, Merete Pryds: Folket skønhed (2016)
Marie vokser op på Langeland i 1930'erne i et forarmet miljø, der ikke levner mange muligheder for de unge, som ønsker sig et andet liv end forældregenerationen. Ægteskabet med Otto bliver et springbræt til storbyen og fremskridtet.

Helle, Merete Pryds: Vi kunne alt (2018)
Merle vokser op i 1970'erne i Værløse. Hun har det svært i skolen og derhjemme, hvor familien er ved at gå i opløsning med en syg mor og en ustabil far.

Hesselholdt, Christina: Vivian (2016)
Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og fotograferer ved siden af i tusindvis af folk på gaden. Vivian er speciel, og kun ved et tilfælde kommer billederne til offentlighedens kendskab.

Høeg, Peter: Effekten af Susan (2014)
Susan har en særlig evne, der får folk til at være oprigtige. Denne evne må i brug, da hun og hendes familie bliver pålagt at finde tidligere medlemmer af en fremtidskommission og dens forudsigelser - en betændt og dødsensfarlig opgave.

Jepsen, Erling: Den sønderjyske farm (2013)
Ved foden af Gramby Bakke i Sønderjylland i 1960'erne slår den 12-årige Allan sig på kaninavl, altimens det groteske og sorte udfolder sig omkring ham. Både i hans dysfunktionelle familie og i lilleput-samfundet, der rystes ved ankomsten af en neger.

Jensen, Peder Frederik: Det Danmark du kender (2020)
Den unge fremadstræbende Niels fra samfundets bund og borgmester Morten Jørgensen støder fatalt sammen en tidlig morgen på en landevej på Lolland. For alle der holder af samtidsromaner med noget på hjerte.

Leine, Kim: Profeterne i Evighedsfjorden (2012)
Den unge norsk-danske præst Morten Falck rejser i 1787 til Sukkertoppen i Grønland for at missionere. Mange voldsomme oplevelser venter ham, og efterhånden geråder han i tvivl om sig selv og sit virke.

Madsen, Svend Åge: Af den anden verden (2017)
En flok flygtende kz-fanger uden hukommelse havner på en øde kyststrækning. Sammen bygger de sig selv og et nyt samfund op, mens fortiden spøger fra kz-lejren.

Marstrand-Jørgensen, Anne Lise: Margrete I (2020)
Med overblik og politisk list lykkes det den unge Margrete, datter af Valdemar Atterdag, at blive dronning i hele Norden og en af middelalderens mest magtfulde skikkelser. For læsere af historiske romaner.

Mondrup, Iben: Godhavn (2014)
Tre danske søskende vokser op i Grønland i 1970'erne. Venskaber og naturen betyder meget for dem, og efterhånden også det andet køn.

Myers, Kirsten: Sommerbarn (2013)
Anne vokser op i Østjylland midt i 1960'erne. Hendes far er proprietær og hendes mor holder facaden udadtil, men bag den lever Anne et liv i higen efter forældrenes kærlighed og i konstant angst for sin voldelige storebror.

Müller Nielsen, Carsten: De døde fylder dagene med en smag af mønter. (2019)
En russisk mand betaler en prostitueret for at tale med ham en hel nat på en bar. Det bliver en samtale om Tjernobylulykken, opvækst, kærlighed og tab.

Nordenhoff, Asta Olivia: Penge på lommen (2020)
Ægteparret Kurt og Maggie har efter barske erfaringer med livet, fundet sammen i et ægteskab på godt og ondt. Mens Maggie er faret vild i kærligheden, leder Kurt efter en god investering

Pape, Morten: Gud bedste børn (2018)
En ung mand bliver dræbt på Holmbladsgade på Amager af to andre unge. Nogen tror motivet er racistisk, andre at det er umotiveret vold. Men helt sikkert er det, at alle implicerede har et hårdt liv.

Pilgaard, Stine: Meter i sekundet (2020)
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer.

Pilgaard, Stine: Min mor siger (2012)
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer.

Ravn, Malene: Hvor lyset er (2020)
Kunstmaleren Carl Fischer levede et dramatisk og turbulent liv. Som voksen forelsker han sig i den yngre kvinde Ely, som han får et barn med uden for ægteskab. Men Carl vil ikke være far, han vil kun male.

Ravn, Malene: I dine øjne (2018)
Erik har i 1930'erne og 1940'erne en hård opvækst i Aalborg som søn af en ung ugift kvinde og en kineser, der ikke vil kendes ved ham. Senere flytter han til København, hvor hans mål er at skabe en tryg ramme for sig selv og sin lille familie.

Riebnitzsky, Anna: Den stjålne vej (2012)
En kidnapning, en voldtægt og et ægteskab ændrer dramatisk livet for tre skæbner under krigen i Afghanistan, og en kamp for det liv, som de håber og tror på begynder. 

Riebnitzsky, Anna: Forbandede yngel (2013)
På baggrund af søsterens selvmordsforsøg fortæller soldaten Lisa om sin barndom. Lisa voksede op på en gård hos sine destruktive forældre, en voldelig far og en maniodepressiv mor, og tre søskende.

Preisler, Hassan: Brun mands byrde (2013)
Han hører hjemme over alt, men føler sig ikke hjemme nogen steder. Han er fyldt med selvtillid, og samtidig meget usikker på både sig selv og det samfund han lever i. Velkommen til Hassan Preislers liv - og indløs en rørende og anderledes udviklingshistorie, hvor det moderne menneske og samfund sættes under lup.

Sonnergaard, Jan: Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed, mad og fremmede byer (2013)
Noveller. Otte fortællinger hvor man(d) følger hovedpersonernes liv, eventyr i forskellige miljøer i europæiske storbyer.

Valeur, Erik: Det syvende barn (2011)
Syv spædbørn får en fælles start på børnehjemmet Kongslund i 1961. Næsten 50 år senere modtager nogle af dem et mystisk brev. Hvem var det syvende barn, hvorfor er dets identitet og skæbne så omhyggeligt skjult? Spørgsmålet skaber ravage i medierne og i magtens korridorer