Bogklub på Rødovre Bibliotek for børn i alderen 9-12 år

10.09.19
Elsker du at læse, er du nysgerrig på nye bøger og film og kunne du tænke dig at lære at anmelde?

Bogklubben er for børn og unge, der elsker at læse og er nysgerrige på nye bøger, film etc. Vi snakker om yndlingsbøger, prøver at anmelde og måske lave små videoer, podcast eller udstillinger. Undervejs kan du selv være med til at bestemme, hvad vi skal lave og finde på nye temaer og aktiviteter som f.eks. gys og død, eller Læse-Marathon, hvor man overnatter på biblioteket.

Bogklubben er opdelt i korte forløb på ca. 3 måneder ad gangen og første sæson er 1.oktober-10.december.

Vi mødes hver anden tirsdag kl. 15:30 – 17.00 på Rødovre Bibliotek - første gang er tirsdag d. 1. oktober. 

Hvis du gerne vil være med, så send en sms med navn og alder til Troels og Julie på tlf.: 30 76 97 39.