De anbragtes Danmarkskort
Har du eller et familiemedlem har været på børnehjem, lærlingehjem, ungdomspension eller lignende? Så kan du nu finde oplysninger om institutionen og hvor evt. papirer fra institutionen kan findes henne på hjemmesiden "De anbragtes Danmarkskort".
Af Marie
I mange år har Rødovre Arkiv manglet oplysninger om, hvor journaler mm. fra børnehjemmet Barnets Hus var endt efter organisationen var lukket ned. På den nye hjemmeside "De anbragtes Danmarkskort", der netop er gået i luften, kan man nu læse, at børnehjemmets journaler er at finde på Rigsarkivet.
Du, vi, og alle der interesserer sig for anbragte børn og unge, kan fremover finde oplysninger om institutionerne, og hvor man kan finde deres arkivalier på "De anbragtes Danmarkskort".
Har du brug for hjælp til at finde bestemte oplysninger, kan du altid kontakte dit lokale arkiv.