Ingen atombomber i Rødovre, tak!

Atomtruslen under Den Kolde Krig fik mange af Rødovres borgere på gaden for at demonstrere for fred og nedrustning. Imens arbejdede Henry Heerup i sin have i Rødovre, hvor atombomberne sneg sig ind i billederne og gjorde ham til en af fredsbevægelsens foretrukne malere.

Af Katinka Agger

Under Vestvoldens frodige muld ligger forsvarsværket Ejbybunkeren, og i Rødovre Biblioteks kælder gemmer sig både bunker og kommandocentral. Få steder kan man som i Rødovre se sporene efter Den Kolde Krig. Men mens den gamle beton fortæller om forberedelserne til det værst tænkelige, så fortæller arkiverne om de
aktivister, der dengang gik på gaden for at demonstrere for nedrustning og fred. “Rødovre havde en aktiv fredsbevægelse, det kan vi se på billeder og i breve og avisudklip.


Der har været mange forskellige grupper, og den første opstod helt tilbage i 1950,” forklarer Marie Drost Aakjær fra Lokalhistorisk Samling. Den allerførste gruppe kæmpede for en tilslutning til Stockholm Appellen, der handlede om et forbud mod atomvåben. Men senere kom mange flere grupper til. “Fredsbevægelsen faldt i to bølger både i Rødovre og i resten af Danmark, nemlig i 1960’erne og 1980’erne , hvor Den Kolde Krig var koldest. Det er også her, vi ser folk gå i anti-atommarch
ind ad Roskildevej,” siger Marie Drost Aakjær. Fra samme perioder kan man finde lange diskussioner i lokalaviserne. I 1960’erne handlede diskussionerne især om Ejbybunkeren som et bombemål, mens mantraet for fredsbevægelsen 1980’erne blev, at erklære Rødovre for ’atomvåbenfri zone’.

HEERUP - FREDSBEVÆGELSENS MALER




Men også andre steder finder man stadig sporene efter Den Kolde Krig, nemlig i Henry Heerups malerier. Allerede i 1961 begyndte Heerup, der havde sit værksted på Kamstrupvej i Rødovre, at tilføje bomber til sine kendte motiver. Billederne blev snart adopteret af fredsbevægelsen og brugt på plakater og til demonstrationer.
“Heerup var ellers ikke politisk. De ting, han ville sige, sagde han gennem sine billeder. Men han sympatiserede med fredsbevægelsen og lod dem bruge sine billeder,” forklarer Anni Lave Nielsen, der er leder af Heerup Museum. Og for fredsbevægelsens var det ligefrem en fordel, at Heerup ikke var politisk, mener hun:
“Fordi de fik en maler, som var folkelig, og som kunne appellere til alle, ikke bare til venstrefløjen.” I 1970’erne oplevede fredsbevægelsen en stille periode, men da den blev blev vakt til live igen i 1980’erne, kom Heerup på "Ingen atombomber i Rødovre, TAK!" banen igen. I 1981 blev et af hans motiver brugt som gavlmaleri på Folkets Hus i Stengade på Nørrebro, og da den lokale gruppe ‘Rødovre for fred’ startede i 1982, var det Heerup de bad lave motivet til deres klistermærker. Tegningerne til klistermærket er dukket op fra arkiverne under arbejdet med en udstilling om Heerup og Den Kolde Krig. De forestiller en fredsdue, der sidder på
hovedet af - ja, hvad ellers end en vaskeægte Rødovre-tyr.


“Vi stopper dig kun for kort tid. Men bomben stopper dig for evigt,” stod der på banneret i 1985 under en demonstration på Rødovre Parkvej arrangeret af fredsgruppen ’Fredrik - Unge for fred.’ Den kolde Krig havde nået endnu et lavpunkt, og atomtruslen delte vandene - var man naiv, hvis man troede at nedrustning var en løsning i sig selv? Gruppen Fredrik var ikke i tvivl. Den forsøgte i samme periode at få Rødovre erklæret som ’atomvåbenfri zone’.