Islev i det grønne
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
-
Islev Bibliotek og Medborgerhus
Rødovrevej 405,
2610 Rødovre
Bibliotek
Islev Bibliotek og MedborgerhusSammen med lokale frivillige står vi klar med sjove aktiviteter for dig, dine venner og din familie. Du kan blandt andet stege blomsterpandekager, gå på kriblejagt i græsset, bygge barkbåde, og lave smykker af genbrugsperler.
I år er vi en del af arrangementet: ”IsLIV – oplev din bydel”, hvor du samme dag kan opleve andre spændende aktiviteter rundt omkring i Islev. På biblioteket kan du hente et program over alle aktiviteterne.
Ved dårligt vejr aflyses arrangementet. Gratis - ingen tilmelding
Nedenfor kan du se årets program:
Fiks din cykel
Kom forbi Repair Café med din cykel eller andet, der er i udu! De fikser det sammen med dig.
Find krible-krabledyr
Hvordan ser en skolopender ud? Hvor mange ben har en bænkebider? Kan du tegne en regnorm? Find krible-krabledyr sammen med outdoorklubben, og tegn dem med nemme trin-for-trin-vejledninger.
Vild med vilje
Giv naturen en hjælpende hånd, og byg dit eget insekthotel. Sammen med Vild med Vilje lærer du, hvordan du bygger og indretter et hyggeligt hjem til havens små insekter.
Quiz og skraldeindsamling
Gør en forskel for naturen! Saml skrald omkring biblioteket sammen med Ren Rødovre, og test din viden i en quiz med Agenda 21. Der er præmier på højkant.
Byg en barkbåd
Slip fantasien løs, og byg din egen barkbåd. Bagefter kan du prøve, om den er sødygtig, sammen med Grønne Nabofællesskaber.
Leg fælleslege
Hop, sjip og leg dig gennem dagen. Prøv hinkeruder, sjippetov og andre klassiske fælleslege sammen med Lokalhistorisk Forening.
Lav smykker
Lav dine egne smykker af farverige genbrugsperler sammen med Kreaklubben.
Byt en plante
Har du planter, stiklinger eller frø til overs?
Tag dem med til Danmarks Naturfredningsforenings plantebyttebod, og find nye grønne favoritter til hjemmet eller haven.
Højtlæsning
Sæt dig godt til rette med en lækker chokofant, og lyt til højtlæsning af fablen Elefantungen. Højtlæsningen foregår kl. 11 og kl. 12 ved skulpturen Elefantungen på Horsevænget 9.
Koncert: Kol-Koret
Nyd en stemningsfuld koncert på plænen, når KOL-koret synger kl. 11.30.
Når sulten melder sig
Bliver du sulten i løbet af dagen, kan du købe en picnic-pakke hos Folkekøkkenet for 25 kr.
Du kan også bage og smage lækre blomsterpandekager sammen med De Grønne Pigespejdere.