Få øje på nye veje - på gåben og cykel

Få øje på nye veje - på gåben og cykel - når vi sammen kortlægger Rødovres hyggeligste stier, bedst placerede bænke, sikreste cykelruter og smukkeste grønne åndehuller.
Date
Tid
12:00 - 14:00
Adresse

Rødovrevej 405
2610 Rødovre
Danmark

Landet over sætter de danske biblioteker igen i år fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i temaugen UGE17. På Islev Bibliotek og Medborgerhus skal det handle om, hvordan vi kan bevæge os rundt i Rødovre på rare og bæredygtige måder. Sammen med bl.a. Cyklistforbundet, Rødovre Ungeklimaråd, Rollator-banden, Gå-tøserne, Rødovre Fotoklub, Agenda 21-gruppen, Rødovre Grønne Nabofællesskaber og de lokale facebookgrupper Grønne åndehuller i Rødovre og omegn og Vildere natur i Rødovre har vi undersøgt, hvor det er rigtig rart at opholde sig, gå og cykle i Rødovre. 
Og du kan være med! Vi håber du vil dele dit yndlingssted på det store kort i salen på Islev Bibliotek og Medborgerhus, så vi kan inspirere hinanden til at besøge nye steder i Rødovre.

I løbet af uge 17 inviterer vi til flere sjove aktiviteter på biblioteket. Du kan tage med på tur, lære at lappe din cykel, designe din egen ringeklokke og deltage i vores grønne fællesspisning.
Gratis adgang – alle er velkomne.