Boomerang poser
Rødovre Biblioteker hopper med på bølgen med "Lån og læg tilbage" poser
Af Kirstine
Flere biblioteker tilbyder "Boomerang poser" hvor man tager en pose med hjem, når man låner sine bøger og hænger den tilbage igen, når man afleverer sine bøger. Projektet stammer oprindeligt fra Australien, som en måde at mindske brugen af plastikposer.
På Rødovre Biblioteker har vi fået syet en række poser af bannerne fra vores ombygning i 2026 (De informationsbannere der hang på hegnet under ombygningen). Der vil med tiden også komme poser syet af frivillige kræfter f.eks. kreaklubben, lapperiet og private sy-entusiaster.
Poserne kan syes af f.eks. duge og sengetøj, med tanke på at de skal være slidstærke. Bruger du dit eget stof, må du selv vælge om muleposen skal være et helt stykke stof, eller om du vil sætte det sammen af flere forskellige stykker ala. patchwork – dit valg, dit design og dit bidrag til en grønnere kommune.
Biblioteket har mærker til at sy på poserne og Stof2000 har lavet en vejledning på en klassisk mulepose, hvis man har lyst til at deltage i projektet.
Hvis du vil læse mere om Boomerang Bags-konceptet, kan du gøre det her: https://boomerangbags.org/