GO
Om GO på Delingstjenesten
Nyt fra GO-redaktionen
Redaktionen har lavet materiale til formidling på og af jeres nye GO-site her: Se materialet på dette link.
Vi anbefaler, at man bruger den grafik, vi har sendt ud, eller en tilsvarende grafik til eks. "Mit bibliotek"-kategorisiden. Dette look er udviklet af og testet på børn i mellemtrinsgruppen, og vi ved, at det falder i deres smag og ikke bliver for "pattet" eller skolelignende.
Info om drift (redaktion)
Redaktionen opdaterer GO-hjemmesiden med nyt indhold om torsdagen, medmindre der af særlige årsager er grund til at opdatere på et andet tidspunkt.
Seneste redaktionelle opdatering af GO-site:
14/08/25 klokken 13:50
Opdaterede sider:
GO-forside
Mystery Box
Venner
Serier
Gaming
Orla
Børnenes bogtips

Indhold til børnene selv
Bibliotekernes Nationale Redaktion leverer gennem Delingstjenesten indhold til børnemålgruppen, som automatisk publiceres til jeres lokale GO-site, medmindre I deaktiverer jeres abonnement.
Formidlingen fokuserer især på mellemtrinsgruppen, da vi ved, at det er der, mange hopper af læsevognen, og hvor mor og far ikke længere faciliterer børnenes læsning i samme grad.
GO er tænkt som et voksenfrit univers, hvor børnene frit kan færdes uden hjælp, hvorfor der ikke leveres formidling om børnebøger til de yngste børn, der har brug for hjælp fra voksne. Denne formidling sendes i stedet ud via Delingstjenestens kanaler til hovedsitet målrettet børnenes voksne.
På GO - Dit Bibliotek kan du se, hvilket indhold der ligger i GO-abonnementet.
Sådan sikrer I, at lokalt indhold ikke overskrives
Hvis I redigerer eller tilføjer indhold til f.eks. forsiden, skal I være opmærksomme på, at dette indhold som udgangspunkt overskrives, når Bibliotekernes Nationale Redaktion opdaterer siden. Vil man gerne placere indhold på forsiden, anbefaler vi derfor, at man opretter indholdet om fredagen, da redaktionen opdaterer siden om torsdagen.
I toppen af denne side, kan du altid se, hvornår sitet senest er redigeret af redaktionen - og hvilket indhold, redaktionen har opdateret.
Ønsker man i en periode (eller helt) at slå indhold fra Bibliotekernes Nationale Redaktion fra, kan man deaktivere abonnementet for en given side. Læs mere i manualen for GO - Børnenes bibliotek - Folkebibliotekernes CMS.
Anbefaling: Lav en kategoriside
Vi anbefaler, at man laver en kategoriside til sin lokale formidling f.eks. "Mit bibliotek", som ligger på en prominent plads i toppen af sitet, som vi ved fra test med børn, at de benytter. Lokalt oprettede kategorisider overskrives ikke!
Grafisk materiale til formidling af GO-site
Der er udformet grafisk materiale og infomateriale, der kan bruges til at formidle GO-sitet. Se materialet på dette link.
Ønsker eller ideer?
Har I en ide til eller et ønske om grafisk materiale, videoformater, artikler, koncepter, markedsføringsmaterialer eller andet, må I endelig ikke tøve med at tage fat i os på redaktionen@detdigitalefolkebibliotek.dk.
Vi hører meget gerne fra jer!