Ungt Vestegnstalent udstiller i Lille sal på Biblioteket

"Mit navn er Magnus Lind Nielsen, jeg er født 1997 i Albertslund og jeg har gennem min opvækst, befundet mig i et af vestegnens unikke beton og forstads utopier, med deres mange facetter fra kulturen, kunsten og livet i disse byer. Udgangspunktet for netop disse værker reflekterer omkring mit forhold til Vestegnen, som koncept med dets fordomme og stereotyper, som jeg kritisk og visuelt omdanner til disse kollageværker.

Motiverne kan relateres til en hverdag / og et liv på Vestegnen. Teksten i værkerne tilhører en mangelfuld engelsk Wikipedia side, der præsenterer vestegnen med et ensrettet pessimistisk syn, der håner ved at udnytte fordommene og belyse dem, som jeg med min position fragmenterer og anvender kritisk og kommenterende.

Derudover har jeg samarbejdet op til flere gange med Vestegnens kommuner med forskellige projekter bl.a. grafisk arbejde til visuelle profiler, og udstillinger mm. Jeg søger også for anden gang ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i år."

Disse værker er blevet til med hjælp fra Rødovre Bibliotek og Børnekulturkonsulent Camilla Eva M. Autzen.

 

27.02.18