Ny biblioteksleder på Rødovre Bibliotek

17.10.22
Rødovre Bibliotek har fået ny biblioteksleder.

Vi byder stort velkommen til Karsten Thomsen, der har overtaget stillingen som bibliotekets øverste leder d. 1. oktober 2022.

Karsten har arbejdet på Rødovre Bibliotek i 14 år som henholdsvis afdelingsleder og souschef, han har en solid biblioteksfaglig viden og et godt kendskab til ikke bare biblioteket men også Rødovre og borgerne.

Karstens vision er at skabe det bedste Rødovre Bibliotek med de dygtigste medarbejdere og sammen med de bedste borgere i den dejligste kommune – og vi er stolte af, at det netop er ham, der skal føre biblioteket videre.