""

Husk du kan stadig låne materialer hos os - Bestil og hent

03.01.21
Selvom bibliotekerne er lukkede, kan du stadig bestille og afhente reserverede materialer på Rødovre Bibliotek
Biblioteket er lukket på grund af regeringens tiltag for at mindske spredningen af coronavirus, men du kan stadig låne hos os – det foregår bare lidt anderledes, end det plejer.

 

NB! Der må være maks. to personer i skrankeområdet ad gangen. Der er ikke adgang til voksen- og børneudlånet.

Bestil og hent - sådan bestiller du

Da du ikke selv kan få lov til at hente bøger på hylderne, skal du i stedet reservere de bøger, du gerne vil låne. Du kan enten bestille dine bøger på hjemmesiden, ringe til os eller sende en mail.

Har du brug for hjælp til at søge eller finde nogle bestemte materialer, kan du kontakte os for at få hjælp og vejledning.

Hver dag fremfinder vi bestilte materialer og gør dem klar til udlån. 

Når du skal afhente materialer:

Alle bestilte materialer vil blive sat til afhentning på Rødovre Bibliotek – uanset hvor du plejer at afhente dem. Der vil desværre ikke være mulighed for at afhentning på Islev bibliotek. 

Dine materialer vil først være klar til afhentning, når du har modtaget en besked med afhentningsnummer. Medbring dit afhentningsnummer og sundhedskort, da det letter ekspeditionen.

Hvis du ønsker det, pakker vi gerne dine bøger og udlåner dem til dig, så de står klar, når du kommer. Dette skal du dog give os særlig besked om på bibliotekar@rk.dk eller ved at ringe på telefon 36 37 97 00 eller 36 37 97 22.

Afhentning kan ske på følgende tidspunkter på Rødovre Bibliotek:
Hverdage mellem kl. 10-17. Der er fortsat lukket i weekender og på helligdage.

Når du skal aflevere

Du kan aflevere dine lån i brevsprækken på bagsiden af Rødovre Bibliotek eller i skankeområet på Rødovre Bibliotek Der bliver fortsat ikke tilskrevet gebyrer, hvis du ikke afleverer i denne periode.