Skønne film for de 3-7 årige på Børnebiffen.dk

01.12.21
Børnebiffen.dk - et helt nyt bibliotekstilbud til de yngste og deres forældre. 

Fra d. 1. december kan I, som brugere på biblioteket, få adgang til det nye Børnebiffen.dk, som er skræddersyet til de 3-7-årige. 

Stort udvalg og let at bruge

Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler. Ligesom på Filmstriben skal du gå ind på sitet via dit bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film du kan se på Børnebiffen.dk. 
 
Børnebiffen.dk er fyldt med flotte og stemningsfulde billeder fra de mange spændende film og er enkel og inspirerende for børnene at klikke rundt på – alene eller sammen med en voksen.