Dr Romanprisen

Stine Askov og Malene Ravn er nominerede til DR Romanprisen

23.06.20
Når bibliotekernes romanlæseklubber igen skal mødes, bliver der masser af sprængfarlige emner at tale om

De første nominerede til DR Romanprisen 2021 er Stine Askovs Katalog over katastrofer og Malene Ravns Hvor lyset er, og de to romaner kredser på forskellige måder om katastrofer, afkald, og svigt. Begge forfattere er mestre i at beskrive det sårbare forhold mellem forældre og børn og relationer mellem mennesker i det hele taget. 

Ud over stærke personbeskrivelser rækker begge romaner bagud i tiden. Stine Askovs 'Katalog over katastrofer' finder sted i 80’erne og kredser om frygten for katastrofer som atomkrig og atomkraftulykker. Malene Ravns roman 'Hvor lyset er' foregår fra 1892 til 1962, og følger kunstneren Carl Fischer fra barndommen til livet som kunstner på godt og ondt. Carl Fischer var oldefar til Malene Ravns mand.

Nedenunder kan du læse om de to romaner

Færdigheder og katastrofer
Katalog over katastrofer af Stine Askov handler om Bengt, der forsøger at forberede sin 14-årige datter Helle på potentielle katastrofer, men det bliver i sig selv en katastrofe. Stine Askov siger om denne ekstreme form for opdragelse, at den giver mange fysiske færdigheder som at slås, skyde, og finde vej, men Helle mangler at lære at relatere til andre mennesker:

"Det giver utvivlsomt Helle en styrke, også rent psykologisk, at hun kan håndtere svære situationer, men det at hun ikke lærer at indgå relationer, og at hun hele tiden orienterer sig mod Bengt og føler det han føler, og ikke det hun selv føler, er et svigt af hende. Det er den sande katastrofe, at hun er så knugende ensom. Helles opdragelse har ikke lært hende at have respekt for andre menneskers grænser."

Romanen kaster på flere måder lys over den måde, vi opdrager børn på i dag, som ifølge Stine Askov, der er uddannet pædagog, ikke gør børn livsduelige. Hun forklarer: "Nutidens opdragelse ligger langt fra den måde Helle opdrages på, alligevel synes jeg, der er en pointe i, at hvis ens opdragelsesprojekt fylder så meget og indeholder så mange regler og normer, kan man som forældre glemme at se det barn man har lige foran sig. Man kan glemme at være lydhør over for det barn man rent faktisk har, ens projekt spærrer for det."

Stine Askov mener at det at stille krav og lære konkrete færdigheder ofte er fraværende i opdragelsen i dag. Men i romanen er der samtidig et kæmpe svigt: ”Selvom jeg synes autoritet er vigtigt i et forældreskab, så er det aldrig i orden med fysisk og psykisk vold. I Helle og Bengts relation er volden det mindste af det, de lange perioder, hvor han ikke taler til hende er langt værre og i virkeligheden det mest nedbrydende.”


Svigt og afkald
I Hvor lyset er af Malene Ravn spiller svigt af børn også en stor rolle, især for Ely, som er gift med Carl Fischer. Romanen kredser om det at være kunstner og kunstnerparrets bohemeliv, som indebærer flere afkald. Malene Ravn siger om dette afkald:

"Carl betaler en høj pris for at være kunstner, men spørgsmålet er om han har et valg? På de indre linjer betaler han med ensomhed og depression og en konstant følelse af utilstrækkelighed i sit arbejde. Ely beslutter at give sit barn fra sig ved fødslen, og den adskillelse kommer hun sig aldrig over."

Selv om Carl og Ely senere tager sønnen Hans tilbage, da plejemoren dør af den spanske syge, får Ely aldrig et nært forhold til Hans. Savnet efter ham var nærmest større, efter de tog ham tilbage! Malene Ravn forklarer:

"Jeg har været interesseret i at undersøge relationen mellem mødre og børn og vores automatiske forventninger til den. Vi er ikke kun uselviske i vores kærlighed til børnene. I Elys relation til Hans oplever vi også den skiftevise tiltrækning og frastødning, som findes i de fleste relationer og altså også i mødres relationer til deres børn, selvom vi måske ikke så gerne taler om det."

I romanen svigtes børn gennem flere generationer, og Malene Ravn fortæller, at hun har være interesseret i at undersøge familien som en organisme:

"'Hvor lyset er' er en familiefortælling, og i romanen – og i virkeligheden – er familien en varm og kærlig, men også farlig organisme. Alle karaktererne er tæt forbundne og på godt og ondt en del af hinanden. Det den ene gør, påvirker den anden, også på tværs af generationer. Carl kan fjerne sig fra sin familie, men han kan ikke undslippe den, han bærer den med sig – og en dag er han selv den far, som sønnen forsøger at fjerne sig fra."

Gode temaer til læseklubsamtalerne

Med disse dybe og eksistentielle temaer er der lagt op til gode samtaler i læseklubberne både på Litteratursiden og på bibliotekerne rundt om i landet. Mødet med læserne betyder også meget for de to forfattere. Stine Askovs pointerer potentialet for forskellige læseklubtemaer i hendes roman, som er til debat i december:

"Det at bogen skal diskuteres i læseklubber, synes jeg er vidunderligt. Der er mange temaer, der kan tages op. Et tema som opdragelse er der mange følelser i, de fleste har oplevelser og holdninger til netop det. Så er der hele temaet om katastrofer: Hvem er vi under pres? Hvordan reagerer vi i en katastrofesituation? Vi tror, vi vil gribe om øksen og komme i gang, sandheden er at de færreste af os vil reagere relevant!"

Også Malene Ravn ser frem til, at læseklubberne skal diskutere hendes roman til januar:

"Der er ikke noget vigtigere for mig, end at min roman bliver læst. Jeg er så spændt og glæder mig virkelig til at deltage i samtalen på Litteratursiden. Fortællingen om Carl og Ely bliver først levende i mødet med læserne, og læseklubberne skaber rum for den levende samtale. Det er fantastisk."

Meget tyder på, at der bliver rigtig mange møder med læserne, da antallet er romanlæseklubber er stigende. I år har 107 læseklubber været med - mod 78 sidste år. Tilsyneladende får stadig flere øjnene op for, at skønlitteraturen kan gøre os klogere på livet, os selv og hinanden. Både 'Katalog over katastrofer' og 'Hvor lyset er' sætter ord på komplekse følelser og tabuer, og læseklubberne vil med afsæt i disse romaner få et sprog til meningsfulde samtaler med hinanden.

Læs hele artiklen her.

Foto: Linda Hansen og Les Kaner, Gyldendal 2020 

Oprindeligt skrevet af Lise Vandborg - Chefredaktør Litteratursiden, Litteratursiden.

Tags