Nu kan du høre podcasts på eReolen

04.11.18
Lydbøger og podcasts er populære som aldrig før, og nu er det muligt at låne begge dele på eReolen.

Podcasts på eReolen kan lånes ud over de sædvanlige kvoter - ligesom eReolens ekstra titler. Afspilningen foregår, ligesom når man afspiller en lydbog, og podcasts kan også downloades i eReolens app.

Du finder omkring 160 podcasts fordelt på 11 forskellige serier, og der kommer flere. Her er podcasts om historie, teknologi og samfundsfag, om forfattere og bøger og om yoga og meditation. 

Vil du se eReolens udvalg af podcasts, så søg på "podcast" i søgefeltet eller kig ind på inspirationssiden på eReolens hjemmeside. Oprindeligt skrevet af eReolen.