""

litteraTUREN GÅR TIL: Et mystisk bibliotek

13.07.20
Kom med til et mystisk bibliotek befolket af alt fra en donutbagende mand iført fåreskind til en stum, billedskøn pige. Men pas på den gnavne gamling og hans store, sorte hund - de vil dig intet godt. En forunderlig rejse, du måske ikke vender hjem fra!

Rejsemål

Et mystisk bibliotek på ubestemt adresse.

Overnatning

En lille fængselscelle med en smal seng, hvor du græder dig selv i søvn.

Fly og transport

Turen går derhen i dine spritnye, knirkende lædersko.

Mad og drikke

Tre faste måltider om dagen og nybagte donuts lavet og serveret af en mand iført fåreskind.

Seværdigheder

Bibliotekets halvmørke korridorer og labyrintiske kælder, kælderværelse nr. 107, en læsesal så stille som et gravkammer og en trappe så lang, man skulle tro, den førte helt til Brasilien.

Steder at gå ud

Du er låst inde, så du skal ingen steder.

Lokal omgangsform

Når man banker på, skal man vente, til der bliver svaret.

Overhold altid tiden, for det har mor sagt.

Sådan kommer du rundt

Med list og hjælp.

Godt at vide

Biblioteker kan ikke bare låne viden ud uden at få noget igen. Derfor slubre bibliotekarerne hjerner fuld af viden i sig.

Hør efter, ellers bliver du smidt i en krukke fyldt med lodne larver.

Regn ikke med at få dine nye lædersko eller din tamme stær med hjem – hvis du altså kommer hjem.

Nymånen vil forandre din skæbne.

Pas på den store, sorte hund - den bidder.

Lær også

Hvordan man inddrev skatter i Osmannerriget.

Shopping

Ingen.

Lokalbefolkning

En bibliotekar, der læser en side med hvert øje - på samme tid.

En gammel, gnaven bibliotekar med sorte prikker i ansigtet, hinkestensbriller og en næsten skaldet isse, der ligner en bjergtinde raseret af en voldsom skovbrand.

En lille, venlig mand iført fåreskind.

En ung, stum pige med forvandlingskræfter, der er så yndig, det gør ond i øjnene.

’Det mystiske bibliotek’ af Haruki Murakami kan lånes på biblioteket eller læses som ebog på engelsk.

Materialer