
litteraTUREN GÅR TIL: Det solbeskinnede Korsika
Rejsemål |
Revallatahalvøen, Korsika. |
Overnatning |
Bungalow C29 på Euproctes-campingpladsen. |
Fly og transport |
Bil ned gennem Frankrig, igennem Tunnelen under Mont Blanc, frokost i Charmonix og så det sidste stykke igennem Italien for at nå færgen fra Genova til Korsika. |
Mad og drikke |
Ud over de sædvanlige is og baguette, der hører sig til enhver fransk sommer, så kør også forbi de lokale markeder efter de korsikanske specialiteter coppa, lonzu og brocciu. Er du heldig at blive inviteret på middag på Arcanus fårefarm, kan du glæde dig til et glas cedratbrændevin efter maden. |
Seværdigheder |
Delfinerne i Revallabugten. |
Vind og vejr |
Sol, sol og mere sol. |
Steder at gå ud |
Lystbådehavnen på Calvi. Tropi-Kalliste, diskotek på Oscellucciastranden. Tao, restaurant og bar på toppen af Calvis citadel. |
Grønne områder |
Algastranden med hvidt sand og turkisblåt vand. Revellatahalvøen med skarpe klipper og hemmelige grotter. Balagne bjerget. |
Ting du bør tage med |
Dagbog, så du kan tage notater, når du udspionerer din storebror og hans venner. Walkman, så du kan høre Mano Negras nyeste album igen og igen. |
Sådan kommer du rundt |
Rød Renault Fuego. |
Godt at vide |
Fra en lille hemmelig jordvej kan man komme direkte fra campingpladsen ned til fjordsælsgrotten. |
Oplev også |
En middag på Arcanus Fårefarm under patriarken Cassanu Idrissis vagtsomme øjne. |
Shopping |
Rue Clemencaeu i Calvi. Her kan man fortabe sig i Lunatik-skobutikkens udstillingsvindue, dvæle ved halssmykkerne i Mariottis juvelerforretnings og beundre kjolerne hos Benoa. |
Lokalbefolkning |
Tætknyttet lokalbefolkning, der er gode til at holde på hemmeligheder. |
’Tiden er en morder’ af Michel Bussi kan lånes på biblioteket.