Hvad skal Sara fra Børneudlånet læse i sin sommerferie?

28.06.22
Op til sommerferien hjælper vi jer med at finde bøger til ferien, men her kan du se hvad Sara fra Børneudlånet selv skal læse i sin sommerferie.

”Jeg kommer altid til at tage ALT for mange bøger med på sommerferie. Min ferie står i regnbuens tegn. Jeg har nemlig pakket regnbuebogen ’Frankie & Bug’ om den 10-årige Bug, der får en ny ven i sin sommerferie. Den glæder jeg mig enormt meget til at læse. 

Jeg skal også genlæse Alice Osemans tegneserie ’Heartstopper’. Den unge kærlighed giver mig stadig kriller i maven, så jeg vil nyde at have selskab af musiknørden Charlie og rugbykaptajnen Nick. 

Hvis jeg får tid vil jeg rigtig gerne nå at læse ’Simon vs. verdens forventninger’ af Becky Albertalli og ’På min huds sorthed’ af Aaiún Nin. Min læseliste kommer nok heller ikke uden om en rejseguide, så jeg er klar til at tage toget til Hamburg.”


- Sara, Børneudlånet

Materialer