Hvad skal Helle fra Islev Bibliotek læse i sin sommerferie?

01.07.22
Op til sommerferien hjælper vi jer med at finde bøger til ferien, men her kan du se hvad Helle fra Islev Bibliotek selv skal læse i sin sommerferie.

Tre lyserøde bøger putter jeg med sikkerhed i kufferten til sommerferien.

Forsiden på Tine Høegs meget omtalte autobiografiske værk ’Sult’ er helt enorm smuk, men fortællingen om, hvad fertilitetsbehandling gør ved en kvinde, følelsesmæssigt og fysisk, lover temmelig barsk. Det er en af den slags bøger, man skal læse, mens solen skinner, og man har det rart.  

Sommerferien er en god mulighed for at læse klassikere, synes jeg. I år skal jeg læse Marie Bregendals ’En dødsnat’, der handler om den skæbnesvanger nat, hvor en stor børneflok mister deres mor i barselsengen. Romanen af den danske forfatterinde udkom første gang i 1912 og er for nyligt blevet filmatiseret med titlen ’Du som er i himlen’.  

Sara Stridsbergs ’Hunter i Husqvarna’, der har fået virkelig flotte anmeldelser, glæder jeg mig til at læse. Det er stemningstunge noveller om længsler og sorger og relationer mellem mennesker.

Hvis jeg får tid, har Mortens Papes Amager-trilogi længe ligget i min læsebunke, og også Alex Schulmans seneste roman ’Brænd alle mine breve’ og ’Årene’ af franske Annie Ernaux vil jeg læse, hvis der bliver tid.

 

- Helle, Islev Bibliotek

Materialer