Hvad skal Anne Kathrine fra Voksenudlånet læse i sin sommerferie?

05.08.22
Op til sommerferien hjælper vi jer med at finde bøger til ferien, men her kan du se hvad Anne Kathrine fra Voksenudlånet selv skal læse i sin sommerferie.

"Hjemme hos skal vi, i sommerferien, læse krimier og fantasy bøger.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med en serie af den tyske krimiforfatter Nele Neuhaus. Der er i alt kommet 6 bind i serien, så jeg har heldigvis mange dejlige timer foran mig i selskab med Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein og deres spændende opklaringsarbejde.

En anden spændingsforfatter jeg gerne vil læse er Tove Alsterdal. Hun er startet på en ny serie som forgår i ”Ådalen” i de norrlandske skove. Første bog hedder ”Stormfald” og handler om en kvindelig efterforsker der vender hjem til sin barndomsegn og bliver involveret i opklaringen af et mord fra hendes barndom.

Når jeg skal have et lille afbræk i alle mordmysterierne, har jeg valg en bog af en af mine yndlings fantasyforfattere Anthony Ryan. Han er startet på en ny serie, hvor første bind er ”the Pariah”. Det bliver skønt at kunne fortabe sig i en anden verden, hvis der i sommerferien skulle være en dag eller to med regnvejr.

Min søn Gustav har valgt den sidste nye ”hundemand” bog ”Stormfulde helte” som er 10. bind i serien, og så skal han starte på en serie ”Spirit animals” som han har fået anbefalet af mine søde kollegaer. Derudover skal han også altid have en god håndfuld ”Anders And” blade med.

Vi glæder os til en dejlig sommer med afslappende læsning."

Anne Kathrine - Voksenudlånet

Materialer