Feminisme: mere end kvindekamp

05.03.21
Rid med på feminismens fjerde bølge og dyk ned i de nyeste bøger

8. marts er officielt kvindernes kampdag verden over. Men dagen kampdag for langt flere.

Kvindekamp er blevet til feministisk kamp, og især de yngste generationer af feminister ser på mere end det, vi har mellem benene, som samlende.

Fjerde bølge skyller ind

Feminismen netop nu kaldes den fjerde bølge.

Den første kom med kampen for stemme- og ligeret omkring forrige århundredeskifte, den anden med 1970'ernes Rødstrømpebevægelse, hvor det private blev politisk, og den tredje skyllede primært ind over universiteterne i 1980'erne, hvor akademikere diskuterede queerteori og kønnet som social konstruktion.  

Der er flere nye (og genbrugte) tendenser i feminismen i dag, blandt andet:

  • Retten til at udtrykke sig traditionelt feminint og sexet uden at blive udsat for seksuelle krænkelser og sexistisk forskelsbehandling. 
    Herhjemme har især bogen Ludermanifestet haft det fokus.
  • Det private er igen politisk med emner som krop og moderskab.
    Menstruation er for eksempel blevet debatteret som aldrig før, tykhed og tykfobi er en feministisk kamp, og flere forfattere beskæftiger sig kritisk med rollen som mor.
  • Et opgør med en krænkelseskultur, hvor det er okay at gramse uden at spørge om lov eller højlydt at vurdere fremmede kvinders kroppe.
    #Metoo er næppe gået nogens næse forbi.

En brun, homoseksuel kvinde med handicap

En stærk tendens i den nyeste bølge af feminisme er også det, der kaldes intersektionalitet.

Mange feminister i dag mener, at en kvinde ikke bare er en kvinde: man møder langt flere fordomme og mere forskelsbehandling som eksempelvis brun kvinde end som hvid kvinde. En hvid, homoseksuel kvinde med synligt handicap behandles helt sikkert anderledes end en brun, heteroseksuel kvinde uden handicap.

En fattig, hvid kvinde har andre muligheder end en velhavende, hvid kvinde, og en mandlig queerperson, der tydeligt bryder med, hvordan man som mand "skal" se ud, kan være mere udsat end en kvinde – og så videre.

Flere "sektioner" tænkes altså med i den nyere feminitsiske analyse og kamp, der favner bredere og inkluderer langt flere minoriteter og udsatte grupper end "kvinder".

Mange fjerdebølgefeminister involverer sig derfor også i for eksempel antiracistisk eller antikapitalistisk arbejde og tænker det som en selvfølgelig del af det feministiske.

"Plejer" er død

Fællesnævneren i feminismen i dag er "normkritik": et kritisk blik på de uofficielle retningslinjer i vores samfund, der er med til at bestemme, hvordan "man" bør se ud og opføre sig.

Hvad en "rigtig mand" eller "rigtig kvinde" er. Hvilken type krop eller sex, der er lækkert eller ulækkert. Hvad eller hvem der er dansk. Hvilke jokes der er okay, fordi de jo bare er "for sjov".

Intet er givet i feminismens fjerde bølge, og alle regler er til debat.

Mange flere perspektiver i bøgerne

Du kan læse meget mere om feminismens fjerde bølge og især skønlitteraturens vinkler på Litteratursidens temaside HER.

Læs blandt andet interview med forfatter Olga Ravn, tekst af forfatter Mette Moestrup, artikel om kvindelige fyrtårne i Danmark og find litteraturlister over blandt andet feministiske graphic novels og klassiske kvindeskildringer.

Du finder også en række af de nyeste bøger af og om feminister herunder. De fleste kan du få her på biblioteket, men enkelte er så nye, at de kun findes elektronisk og på engelsk. Men giv dem en chance, der er mange vigtige og interessante perspektiver.

God fornøjelse! Og god 8. marts.

Materialer