Podcast

Bibliotekets podcast-serie "Røde ører"

12.11.20
Tag med til det gamle Islev eller gå dig glad i naturen med litteraturen

Rødovre bibliotek har lavet en ny podcast-serie kaldet "Røde ører"

Lyt til to spændende fortællinger med de to podcast-afsnit ”Gå dig glad i naturen med litteraturen” og ”Digital byvandring i Islev”. 

I afsnittet ”Gå dig glad i naturen med litteraturen” fortæller bibliotekets litteraturformidler Martin Hartman om gå-litteratur fra Søren Kierkegaard til Jørgen Leths gå-digte. 

Arkivar i Lokalhistorisk Samling Marie Drost tager dig med på en digital byvandring i Islev. Her fortæller hun de gode historier fra den gamle bydel. Hør bl.a. historien om Torben Oxe og om områdets store gartnerier, som man stadig kan finde sport efter i bydelens vejnavne. 

Begge afsnit er tilrettelagt så du kan lytte med hjemmefra. Du kan også tage godt fodtøj på og gå en tur i Islev eller i et af Rødovres grønne områder, mens du lytter til én eller begge fortællinger. 

Du finder bibliotekets podcasts på vores nye podcastkanal: Røde Ører. 
Du skal hente app´en SoundCloud i Google Play eller App Store eller høre den på din pc via linket her: https://soundcloud.com/roedovrebibliotek

Tags