Biblioteket i liggestolen, i flyvet eller på bagsædet

01.07.19
Snart skal kufferten pakkes, og bøger fylder godt op. Brug bibliotekets digitale tilbud og slip for overvægt i flyvet. Fyld din tablet med inspiration fra biblioteket - til lands, til vands eller i luften.

Læs og lyt med Ereolen:
På eReolen får du adgang til både e-bøger og lydbøger. Du kan hver måned hente 5 gratis bøger og 5 gratis lydbøger på eReolen. Læs mere om eRreolen og se hvordan du får adgang her.

Læs og lyt udenlandske bøger og netlydbøger på eRreolen Global:
Prøv eReolens udenlandske variant - eReolen Global - hvor du kan downloade udenlandske titler. Læs mere om eReolen Global og få adgang her

eReolen GO! for børn og unge:
Der er en særlig udgave af ereolen for børn og unge: eReolen GO! Her kan ungerne hygge sig med masser af  læsestof. Læs mere på eReolen GO!

Læs populære magasiner fra RB Digital:
På RB Digital kan du downloade populære udenlandske magasiner såsom Country Living, Cosmopolitan eller National Geographic.
Læs om mode, biler, sport, rejser, musik, boligindretning, foto og meget andet. Du finder magasiner om franske vindistrikter og får inspiration til rejsemål og udflugter i rejsemagasinerne. På RB Digital finder du altid de nyeste numre daf magasinerne.
Download magasinerne, når du er online, og læs dem offline via app.
Læs mere om RB Digital og se hvordan du får adgang

Læs udenlandske aviser og magasiner i PressReader:
Press Reader giver dig online adgang til et bredt udvalg af aviser og magasiner fra det meste af verden. Opholder du dig i udlandet, vil du kunne læse flere danske aviser også. Læs mere om Press Reader og få adgang her

Foretrækker du at fylde kufferten med fysiske bøger - så har vi åbent hele sommerferien. Kig gerne forbi og tag familien med.

Biblioteket ønsker dig en rigtig god sommerferie med masser af gode læseoplevelser - til vands - til lands - eller i luften :-)