Anbefalinger fra Bibliotekarnes bogreoler

30.03.20
På Rødovre Biblioteks Instagram deler vores hjemsendte bibliotekarer lige for tiden billeder af deres egne private reoler og deres yndlingsbøger fra reolen. Her har vi samlet alle de af bibliotekarernes anbefalinger, som du kan finde på eReolen.

Rasmus, som I oftest kan finde i voksenudlånet, er meget begejstret for amerikanske beat- og kultforfattere. Blandt favoritterne er Charles Bukowski og Jack Kerouac.
Man kan også finde mange digtsamlinger på Rasmus' bogreol, og han anbefaler tre af sine digtsamlinger, som man også kan finde på eReolen. 

Sara, der er børnebiblioteket, elsker at læse fantasy. Hun er lige blevet færdig med Sebastians de Castells serie 'Spellslinger', der handler om drengen Kellens prøvelser for at finde sin inde magi og gøre sin jan’Tep familie stolt. Det går naturligvis slet ikke som planlagt, og vi møder både mystiske fremmede og en ret ondskabsfuld egernkat. .⁠

Line, der er vores arrangementsansvarlige og som i ofte kan møde i børneudlånet, læser for øjeblikket 'Kafka på stranden' af  Haruki Murakami, en forfatter hun altid vender tilbage til.  En anden forfatter Line ofte vender tilbage med og læser med glæde er Peter Høeg. Har man kun læst 'Frk. Smillas fornemmelser for sne', anbefaler hun at man også giver nogle af hans andre bøger en chance. Det kunne f.eks. være 'Elefantpasserens børn'. 

 

 

Signe, der er voksenbibliotekar og som er anvarlig for vores DR romanklub, anbefaler 'Planen' af  Morten Pape. En barsk og realistisk roman om Mortens opvækst i Urbanplanen på Amager. En af Signes stærkeste læseoplevelser de sidste par år var 'Et lille Liv' skrevet af Hanya Yanagihara. Det er en meget rørende og grusom fortælling om fire drenges venskab, og især om hovedpersonen Adrians liv. Det er virkelig en pageturner, som gjorde stort indtryk på Signe. 

Martin, der er voksenbibliotekar, har reolen fyldt med bøger fra især at forlag; nemlig Batzer & Co, der er hans absolutte yndlingsforlag og har givet ham nogle fantastiske læseoplevelser. Især Per Pettersons 'Ud og stjæle heste' slog fuldstændig benene væk under ham.