Sæbefabrikken Perfection

Rødovres sæbefabrikant Carl Ditlev Madsen tog fantasien i brug, når han skulle sælge sine sæber. Og det var ikke de eneste historier han fandt på. I dag bærer et af Rødovres kvarterer stadig det kælenavn, som han opfandt til ære for sin hustru.

En fed og dejlig sæbe fremstillet et sted med det tillokkende navn Schweizerdalen efter anvisning fra en kendt læge. Og fabrikken, der lavede den, hed selvfølgelig intet mindre end Perfection.

Ja for en frue på indkøb anno 1900 var der mange gode grunde til at købe den sæbe, som blev til på Carl Ditlev Madsens fabrik i Rødovre. Havde samme frue forhørt sig nærmere, var hun måske endda blevet helt rørt over baggrunden for det eksotiske stednavn. Ganske vist kom sæben slet ikke fra de schweiziske alper, men det 
gjorde fabrikant Carl Ditlev Madsens kone, Susanne Linder-Madsen, til gengæld. Og det var som en kærlig gestus til hende, at han havde navngivet både det bakkede område og familiens villa i Rødovre ‘Schweizerdalen’. Navnet bed sig fast og i 1927 knyttede Rødovre Sogneråd officielt navnet til stedet. Imens var en ny  generation vokset op i villaen Schweizerdalen. 


Her ses den ene af Sæbefabrikken Perfections butikker i Rosengården i København i 1910.


Familien Linder-Madsen i villaen ’Schweizerdalen’ ca. 1910. Husets og fabrikkens grundlægger, Carl Ditlev Madsen, havde inden han flyttede til Rødovre i 1888, samarbejdet med tidens hotteste sæbefabrikant, den senere morddømte Anton Philipsen, der lavede Marseille-sæben.


Rødovres sæbefabrikant Carl Ditlev Madsen tog fantasien i brug, når han skulle sælge sine sæber. Og det var ikke de eneste historier han fandt på. I dag bærer et af Rødovres kvarterer stadig det kælenavn, som han opfandt til ære for sin hustru. Imens var en ny generation vokset op i villaen Schweizerdalen, og sæbe-firmaet voksede også sig også stort - og ud over Rødovres grænser. To butikker i København - i Rosengården og på Åboulevard - var de blevet til, og ekstra lokaler på Frederiksberg. Der stod nu firmanavnet ‘Schweizer-Magasinet’ på de små sæber, som blev solgt med stor sans for det, man i dag ville kalde storytelling:

I magasiner og tidsskrifter kunne man læse tilsyneladende virkelige historier, hvor sæben optrådte. Men læste man historierne til ende, var det tydeligt, at de var reklamer.

Gamle Carl Ditlev døde i 1940 og de næste generationer tog over, og med dem kom også forandringer for den gamle fabrik. Carl Ditlevs sønnesøn Emil sad i  direktørstolen, da fabrikken i 1958 flyttede fra Schweizerdalsvej til Valhøjs Allé. I 1972 forlod firmaet helt Rødovre og flyttede til Høje Tåstrup. Det gamle firma eksisterede helt frem til 1997, knap 110 år. Og hele tiden med en Linder-Madsen i bestyrelsen.

REKLAME

Min kære Datterlil!
Dit sidste kærlige Brev gjorde mig bedrøvet. Du skal dog ikke fortvivle! Naar Du tænker Dig om kender Du selv et Middel, hvorved Du for Fremtiden undgaar at Din Hud bliver ru eller sprukken. Husker Du ikke den Sæbe, som vi altid har anvendt herhjemme, nemlig Schweizer-Magasinets Norrmal Toiletsæbe efter Professor Erik Pontoppidans specielle Anvisning? Du kan faa den paa alle Apoteker og de finere Materialforretninger for 75Øre (et meget stort Stykke). [...]
Kærlig hilsen mor

Denne tekst kunne dygtige børn i 1921 kopiere med skønskrift fra en annonce i Hjemmet og derefter sende ind til Schweizer-Magasinet i håb om at vinde en eventyrbog. Rødovres sæbefabrikant benyttede sig nemlig af storytelling i stor stil, når der blev gjort reklame. Allerede i starten af 1900-tallet kunne man i Illustreret Tidende læse en beretning om en lille pige, der ved juletid gik til fods til Schweizer-Magasinets fabrik ’Perfection’ i Rødovre for at købe en sæbe til sin mor og gense en sød hund, der holdt til der. Pigen for vild, da det blev mørkt, men blev gudskelov fundet og fik både sin sæbe og en køretur hjem i bil af den flinke sæbefabrikant. Først til slut går det op for læseren, at dette faktisk er en reklame. For sørme om historien ikke er ledsaget af oplysninger om sæbens fortræffeligheder, og hvor
den kan købes.