Huskelister

19.06.17
Nu har du mulighed for at lave forskellige huskelister, f.eks. over gode kogebøger, bøger til studiet, romaner du vil læse igen og meget mere.

Sådan finder du huskelisten

Du finder alle dine huskelister inde under ”Min konto”.

Vi har oprettet et par nye huskelister til dig, som du kan bruge, hvis du har lyst. Din gamle huskeliste er den liste, der hedder ”Huskeliste” – se den pink pil på billedet nedenfor:

Når du har søgt en titel frem, og er gået ind på den, kan du nu tilføje den til en af dine huskelister ved at trykke på knappen ”Mere” og vælge den liste, den skal tilføjes til, eller oprette en ny liste.

På billedet nedenfor er "Mere" knappen indikeret med en pink pil. 

 

Du kan også følge en søgning fx på emne, du interesserer dig for, ved at trykke på ”Mere” knappen, der vises under søgefeltet.

Når du har trykket på knappen, skal du trykke på linket "Tilføj til søgninger jeg følger" - se de pink pile på billedet nedenfor:

"Mere"-knappen vises kun, når du er logget ind.

 

Del dine lister

De huskelister, vi har oprettet til dig, er private. Når du opretter en ny huskeliste er den også privat, indtil du deler den. Du deler en liste ved at gå ind på listen fra ”Min konto” siden og trykke ”Del liste” i menuen i venstre side. 
Herefter skal du vælge, hvordan du vil dele huskelisten: Enten som offentlig liste eller som delt liste.

Offentlig liste

Du kan dele din huskeliste med besøgende på vores hjemmeside ved at vælge status ”Offentlig liste – Alle kan se din liste”. 

 

Delt liste

Du kan også nøjes med at gøre listen tilgængelig for folk, som du har sendt linket. Det gør du ved at vælge ”Delt liste – Brugere med et link kan se den og redigere den”.

Hvis du vælger ”Delt liste” skal du også vælge, om linket skal give adgang til at se listen, eller det skal give adgang til både at se og at redigere listen. Det kan for eksempel være en god ide at give andre lov at redigere listen, hvis I er en studiegruppe der bruger den som fælles litteraturliste, eller I er en læsekreds, der bruger den som idéliste.

 

Del liste på sociale medier

Du kan nemt dele dine lister på Facebook eller Twitter ved at gå ind på listen, scrolle ned til bunden af den og trykke på knappen ”Del på Facebook” eller ”Del på Twitter”.

Gør din liste privat igen

Hvis du fortryder, at du har delt en huskeliste, kan du altid gøre den privat igen. 
Det gør du ved at gå ind på listen via ”Min konto”, trykke på ”del liste” i menuen i venstre side, og indstille listens status til ”Privat – Listen kan kun ses af dig”

 

Oprindeligt skrevet af HvidovreBibliotekerne.