Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
40 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag

Klog på klassisk: Henrik Engelbrecht - 'Opera for alle'

25.11.21
I dette efterår viger vores faste Klog på klassisk-vært, Mathias Hammer, pladsen for en anden sublim formidler af klassisk musik – nemlig Henrik Engelbrecht.

Henrik Engelbrecht inviterer alle, der er nysgerrige på opera til et lynkursus i opera med vilde historier fra 400 års operaliv med både kastrerede drenge, komponister med storhedsvanvid og operachefer, der svindler løs. Det hele krydres med videoklip med fantastiske eksempler på sangere fra før, undervejs og nu.

Henrik Engelbrecht har tidligere arbejdet som musikchef i Tivoli, operadramaturg på Det Kongelige Teater, som studievært og operaredaktør ved DR’s P2, og er forfatter til en lang række bøger og utallige artikler om klassisk musik og opera. Han glæder sig til at tage dig med på et par timers intens og morsom slentretur i operaens verden. Alle kan være med, uanset om du aldrig (endnu) har set en opera, eller du allerede er stamkunde i alverdens operahuse. Det sidste kan du risikere at blive – for begejstring smitter som bekendt!

Dørene åbner kl. 18.45

Vi har et begrænset antal pladser til dette arrangement. Du kan skrive dig på venteliste ved udsolgte arrangementer, så du får besked, såfremt vi får mulighed for at sætte flere billetter til salg.

Læs mere om forholdsregler ved arrangementer under COVID-19 her.

Arrangementet er en del af bibliotekets 'Klog på klassisk'. Om du allerede holder meget af klassisk musik eller måske er nysgerrig på at lære at lytte til det, så er ’Klog på klassisk’ noget for dig.